Vandhuller

16. september 2013

Startside
Perstrup
Historie
Gæstebog
Pilerensning
Vandhuller
Interesser
Belægning
Biologisk Rensning

 

           

    Gravning af vandhuller er jo en spændende udfordring som vi har beskæftiget os med i større  stil  i      over 17 år.  Siden 96 har vi haft fornøjelsen at oprense og nygrave over 200 vandhuller, til padder, for Amter Skov og Naturstyrelsen samt kommuner, Samtidig mærker vi også en stigende interesse både hos landmænd og andre for at få lavet vandhuller, både små og store, den  største vi hidtil har lavet var en fuldstændig tilgroet mose på 0,5 ha der blev ryddet for pil og dynd mm. det var en spændende opgave.   I efteråret 2005 har vi været ovre i Middelfart Skovene for at rense og nygrave 10 mindre vandhuller.  I nov. 06 har vi været med i et E U Life projekt for stor vandsalamander, der dog hovedsagelig kører i de Baltiske lande, hvor vi har fået til opgave at rydde og rense/opgrave 4 vandhuller ved Mossø + 7 vandhuller på Lindet Statsskovdistrikt.       I øjeblikket er tendensen at vandhullerne hos private bliver større (2-3000 m/3 er ikke ualmindeligt mere). Her i 09 har vi igen været i Middelfart for at rense 6 vandhuller i forbindelse med anlægningen af en stor naturpark på Hindsgavl. Vi har også været en tur på Hjarnø for at oprense en stor kystlagune så den forhåbentlig bliver attraktiv for strandtusserne.  Vi har nu også lavet nogle små vandløbsforbedringer (fjernelse af forhindringer for fisk og dyr) for Hede Danmark.

Her i foråret 2010 har vi tømt og renset 2 søer for rødder og mudder på Billeshave Efterskole ved Middelfart

                        Klik for at forstørre

          

                  

                        Her i vinteren 10-11 har vi udført et større vådområde projekt for Vejle Kommune

                   i det ret kendte Odderbæk område der er 140 ha. med i planen i øjeblikket.

       Nu i 2013 har vi lavet vådområde mv. ved Farre Bæk, i øjeblikket laver vi vådområde

       ved Vejle Å i nærheden af Haraldskær.

 

          Materiellet vi anvender til disse opgaver består af en 22 ton gravemaskine med brede bælter

            +eventuelt en forlængerbom med grab eller tømmerklo der fungerer rigtig godt til fjernelse

                                                  af træer fra vandhuller og andet i den stil.

                                                           1 stk. 14 ton Volvo gravemaskine

     2 stk. Volvo dumpere

                                                         1 stk. traktor 190 hk. m. stor tipvogn                                                      

      1 stk. Volvo L 90 gummiged

      1 stk. Hydrema 906 B rendegraver

1 stk. Volvo minigraver

        + diverse pumper fra 30 til 450 m3 time 

 

                      

       

Herover forskellige vandhulsopgaver

Her er de 2 første billeder fra et nyoprenset løgfrøvandhul derefter en strandtudse og en

         brun frø, nr. 3 er en grøn frø fra Falster og de 3 sidste er løgfrø hvor man på det sidste tydeligt

kan se den lodrette pupil der er et godt kendetegn for løgfrøen

  derfor gøres der en del for at forbedre dens levesteder

 det sidste billede er et nygravet strandtudsehul

  

           

Her en stribe billeder af vores vandhul fra 1996 til i dag

   

Her graver vi ler i et vandhul og lægger det ud som tætning i et andet der ikke kunne holde vand

Et par link om natur og rådgivning om vandhuller + genopretning

dårlig vandkvalitet fisk krebs vandplanter naturplaner mv.

www.amphi.dk

www.nielsennatur.dk

Et par billeder fra Middelfart

 

                               Et vandhul bliver til ved Jelling, skotterne er meget interesserede

                                            Nye søer og vandhuller

 

Hvordan får man et godt vandhul?

Hvert år anlægges der mere end 100 nye søer og vandhuller i Vejle Amt. Det er en glædelig udvikling

at antallet af småsøer nu er stigende, for mange var ellers forsvundet i årene før.

Vandhuller har stor betydning som levesteder for planter og dyr. Visse dyr tilbringer hele deres liv

i vandhullet, mens andre er afhængige af vandhullet som yngle- eller drikkested. Hvis et nyt vandhul

laves rigtigt, kan det blive et tilholdssted for mange forskellige arter, og det kan blive til stor glæde for ejeren

I denne pjece kan du finde gode råd og vejledning om hvordan du skaber og vedligeholder den

bedst mulige sø. Du kan finde råd om søens udformning og råd om hvad du kan gøre for at sikre en

god vandkvalitet i søen og gode omgivelser. Du kan se hvad der sker i den nye sø og du kan læse

om pleje og behov for oprensnings. Der er også en oversigt over hvornår et indgreb kræver tilladelse

fra en offentlig myndighed.

Hvis du stadig har ubesvarede spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig.

Indholdsoversigt

Placering og udformning af det nye vandhul side 3

God vandkvalitet i vandhullet side 5

Tænk på vandhullets omgivelser side 6

Det nye vandhul side 7

Pleje og behov for oprensning side 7

Hvornår kræves en tilladelse? side 8

--------------------------------------------------------------

3

Placering og udformning af det nye vandhul

Når man anlægger en ny sø eller et vandhul, skal man tage hensyn til den omgivende natur og til

landskabet.

Vandhullet skal naturligvis anlægges et sted hvor det kan holde vand. Grav eventuelt et lille prøvehul

med en skovl og følg vandstandens svingninger året igennem. Se også efter om der er vandstandsende

lag som kan blive ødelagt ved gravning. Hvis et sådant lag gennemgraves, kan vandet

forsvinde fra vandhullet.

De fleste vandhuller graves i fugtige lavninger. På lavtliggende steder er det somme tider muligt at

anlægge et vandhul alene ved at sætte drænsystemet ud af kraft. Man bør generelt undgå at anlægge

nye vandhuller i moser, kildevæld, heder, naturenge og i forbindelse med vandløb. Det kan også

virke landskabeligt uheldigt hvis der anlægges kunstige vandhuller i markante ådale.

Det er altid en god ide at vælge en placering hvor det er muligt at have en omgivende bræmme

som ikke dyrkes, gødskes, sprøjtes eller lignende. En placering tæt ved levende hegn er ofte idéel,

da disse hegn tjener som ledelinier for de vildtlevende dyr.

Nye søer og vandhuller bør anlægges så de falder naturligt ind i omgivelserne

4

Vandhullets form

Vandhullet skal anlægges på en måde så det falder naturligt ind i terrænet. Det betyder at det så vidt

mulig skal følge de former terrænet har i forvejen. Det er fint hvis vandhullet får en varieret form så

der opstår småvige. Undgå at lave firkantede vandhuller eller "vaniljekranse", for de ser kunstige ud

i landskabet.

Øer

Mange ønsker at deres nye vandhul skal have en ø. Her kan fuglelivet være beskyttet mod rovdyr

hvis man vel at mærke husker at der skal være dybt vand mellem øen og søbredden. Generelt må

det dog frarådes at anlægge øer, især i mindre vandhuller. En ø optager meget plads, og vanddybden

bliver for ringe. Desuden kommer vandhullet til at se kunstigt ud. Eventuelle øer bør altid have

jævnt skrånende bredder, og de bør "anlægges" ved at man undlader at grave hvor øen skal ligge.

Andehuse er unødvendige. I stedet for andehuse kan man lave et halvtag af naturlige materialer

som kviste og græs. Et par store, flade sten kan måske tjene som siddepladser for ænder. Den vanddækkede

del af stenen tiltrækker også insekter, fordi stenen opvarmes hurtigere end vandet.

Dybde

Større vandhuller og søer må gerne have en dybde på 1,5-2 m på det dybeste sted. Det er normalt

nok til at sikre at vandhullet ikke bundfryser om vinteren eller tørrer ud om sommeren. Bredderne

og bunden skal være jævnt skrånende, som hovedregel ikke stejlere end 1:5 - dvs. et fald på 20 cm

pr meter. Hvis bredderne bliver for stejle, varer det længe inden et naturligt plante- og dyreliv indfinder

sig, og vandhullet kan blive farligt for de mennesker og dyr som færdes omkring det.

Det vil ofte være en fordel at anlægge vandhullet med lavvandede partier. De lavvandede steder

bliver vandhullets spisekammer, da mange smådyr lever en stor del af deres liv der. Dette er til gavn

for frøer og tudser, og ænder der snadrer efter føde, kan også nå bunden. Hvis hele vandhullet er

lavvandet, vil det af og til kunne tørre ud.

Den opgravede jord

Den opgravede jord skal anbringes på en måde så den ikke kommer til at virke landskabeligt skæmmende.

I de fleste tilfælde kan den med fordel udplaneres på dyrket mark. Man bør undgå at anbringe

jorden som volde eller lignende. Det er vigtigt at vandhullet ved forårstid kan få mulighed

for at gå over sine bredder. En plantevækst af sump- og engplanter vil indfinde sig på disse fugtige

bredder og afgrænse vandhullet på en naturlig måde.

5

God vandkvalitet i vandhullet

Det bedste vandhul opnås hvis et naturligt plante- og dyreliv får lov til at indvandre af sig selv. Allerede

efter kort tid vil man kunne se de første insekter ved vandhullet, bl.a. guldsmede.

Undgå andehold

Fodring af andefugle vil altid forringe vandkvaliteten. Hvis der udsættes eller fodres ænder, tilføres

der næringsstoffer. Derfor vil vandhullet hurtigt få en meget dårlig vandkvalitet som fører til algedannelse

og på længere sigt tilgroning. Undgå også fodring i nærheden af vandhullet, for dette vil

belaste vandkvaliteten næsten lige så meget.

Vær varsom med fisk

Fisk vil ofte forringe vandkvaliteten fordi de roder op i bunden. Fisk kan også bringe småsøer ud af

balance, fordi de spiser de smådyr som filtrerer vandet. De fleste fisk spiser haletudser, og det kan

betyde at frøerne forsvinder eller at de aldrig får mulighed for at indfinde sig. I lavvandede søer vil

fiskene dø i varme somre på grund af iltmangel eller i kolde vintre på grund af bundfrysning. I dybere

søer kan fiskene være meget vanskelige at slippe af med. Det er derfor vigtigt at de slet ikke

kommer til vandhullet.

Undgå drænvand

Hvis vandhullets vand er grundvand, bør man så vidt mulig undgå at der tilledes drænvand via

drænrør eller grøfter. Drænvand er næringsrigt og kan medføre at der dannes alger. Drænvand som

strømmer til via drænrør, er normalt mere næringsrigt end det der strømer til via åbne grøfter.

Undgå forbindelse til vandløb

Åer, bække, kanaler og grøfter må normalt aldrig inddrages i vandhuller, da det forringer værdien af

både vandhul og vandløb. Vandhullet må heller ikke have direkte afløb til vandløb. Hvis det er nødvendigt

at lede vand væk fra vandhullet, bør vandet sive gennem et plantebevokset område inden

det når frem til vandløbet.

Mange ænder i et vandhul giver dårlig vandkvalitet

6

Tænk på vandhullets omgivelser

Vandhullets nærmeste omgivelser skal helst være udyrkede, og der bør ikke gødes eller anvendes

sprøjte-midler lige op til vandhullet eller på de arealer som er oversvømmet ved høj vandstand.

Marksten kan lægges op som et dige nær vandhullet. Der giver skjulesteder og overvintringsmuligheder

for bl.a. padder og krybdyr.

Vær varsom med beplantning

Man skal være forsigtig med at plante ved vandhullet. Hvis vandhullet er udformet rigtigt, vil der i

løbet af et par år komme en naturlig plantevækst, både i vandhullet og langs bredderne. Man bør

undgå at plante træer og buske tæt ved vandhullet. Meget af det nedfaldne løv vil ende i vandhullet,

og her vil det det rådne og forringe vandkvaliteten.

Træer og buske bør ikke plantes på sydsiden af vandhullet. Her vil det skygge, så vandet bliver

mørkt og koldt til skade for det meste af vandhullets plante- og dyreliv. Træ og buskvækst nær

vandhullet giver skjul og læ, men det anbefales man nøjes med at plante på nordsiden og gerne i en

passende afstand.

Det anbefales at man nøjes med at plante danske arter. Træer og buske af danske oprindelse er tilpasset

det danske klima og vil derfor få et optimalt vækstforløb. Der er også langt flere insekt- og

svampearter tilknyttet træer og buske som har været en del af den danske natur i årtusinder. Man

bør undgå at plante nåletræer ved vandhullet. Nåletræer trives i øvrigt sjældent i et fugtigt miljø.

Man bør heller ikke plante f.eks. hyben-rose, glansbladet hæg og visse pilearter. De breder sig meget

hurtigt og kan i løbet af en årrække blive et stort problem.

Herunder er der givet en oversigt over træer og buske som er naturligt forekommende i Vejle Amt.

Det fremgår af skemaet hvilke krav de enkelte arter stiller til jordbundsfugtighed.

Tør bund Middel Fugtig bund

Større træer Stilk-eg + + +

Vinter-eg + +

Bøg + +

Selje-røn + +

Vorte-birk + +

Rød-el + +

Dun-birk + +

Middelstore Alm. røn + + +

Hvidtjørn + + +

Slåen + +

Hyld + +

Hassel + + +

Tørst + + +

Lave buske Hunde-rose + +

Æble-rose + +

Fjeldribs + + +

7

Det nye vandhul

Hvis vandhullet bliver udformet rigtigt, vil planter og dyr finde vej af sig selv. Ganske kort tid efter

vandhullet er anlagt kan man se de første æglæggende guldsmede og andre vandinsekter. Det varer

heller ikke længe før der kan ses spor af drikkende dyr. I løbet af et par år vil som regel også være

vandplanter og haletudser.

Der vil næsten altid komme mange alger i et nyt vandhul. Det skyldes at der frigøres næringsstoffer

ved jordarbejdet. Der er ikke ret meget at gøre ved det ud over at vente, for efter 2-3 år aftager

algemængden naturligt. Er de stadig algemåtter efter 3 år, skyldes det sandsynligvis at vandhullet

tilføres for meget næring.

Når et vandhul på over 100 m2 har fået et naturligt plante- og dyreliv, vil det være omfattet af naturbeskyttelseslovens

§ 3. Herefter må der ikke ændres i tilstanden uden tilladelse fra amtet.

Pleje og behov for oprensning

De fleste vandhuller gror med tiden til, og det er helt naturligt. Tilgroningen kan gå meget hurtigt

hvis der tilføres for mange næringsstoffer. Man kan gøre meget for at få god vandkvalitet, men det

kan ikke helt undgås at vandhullet modtager næringsstoffer fra omgivelserne og med regnvandet.

Tilgroning sker ofte med tagrør, dunhammer, sødgræs, dueurt eller pilebuske. Hvis man vil hindre

dette, er det en god ide at være tidligt ude og fjerne de første, unge skud som findes ved vandhullet.

Hvis man lader kreaturer afgræsse bredden i sensommeren, vil det også kunne ødelægge mange

jordstængler. Store pilebuske er svære at slippe af med, og den sikreste metode er at rykke dem op

med rod. Hvis man nøjes med at skære dem ned, må man indstille sig på at skulle gentage arbejdet

hvert år. Regelmæssig pleje og vedligeholdelse af et vandhul kræve normalt ingen tilladelse.

I mange vandhuller er tilgroningen allerede langt fremskreden, og et tykt lag dynd er dannet på

bunden. Her er det som regel nødvendigt at gå grundigt til værks. Ved en oprensning bør alle rodstængler

af dunhammer fjernes, og alle pilebuske bør rykkes eller graves op. Så vidt mulig skal alt

bundslam op, da det kan indeholde store mængder af næringsstoffer. Et sådant indgreb kræver amtets

tilladelse og bør aldrig ske mens der er haletudser eller ynglende fugle i vandhullet. Det bør

finde sted i efterårs- eller vintermånederne.

8

Hvornår kræves en tilladelse?

Anlæggelse af et nyt vandhul er så stort et indgreb at det normalt kræver en tilladelse fra en offentlig

myndighed, nogle gange både fra amt og kommune. Ikke kun selve udgravningsarealet påvirkes,

men også de steder hvor gravemaskinerne kører og der hvor jorden placeres. Tilladelsen skal sikre

at forskellige interesser tilgodeses, og at vandhullet bliver så godt som mulig.

Ændringer af tilstanden i eksisterende vandhuller kræver også tilladelse. Det gælder uanset om der

er tale om oprensning eller udvidelse. Også udsætning og fodring af ænder kræver tilladelse med

mindre der er tale om uændret praksis i forhold i tiden før vandhullet blev omfattet af naturbeskyttelsesloven.

Mange love og myndigheder kan være involveret når der skal laves et ny vandhul. En oversigt i

skematisk form er givet nedenfor. Man kan dog som hovedregel nøjes med at indsende et ansøgningsskema.

Hvis vandhullet skal anlægges i dyrket mark, bør man kontakte kommunen. Skal det

derimod anlægges i et naturområde, anbefales det at man kontakter amtet.

Det er en god ide at sende ansøgningsskemaet i god tid, for sagsbehandlingen kan i nogle tilfælde

godt strække sig over et par måneder.

PLANLOVEN: Skal en sø anlægges i en dyrket mark, vil en tilladelse efter planloven som regel

være nødvendig. Det er kommunen der står for sagsbehandlingen.

NATURBESKYTTELSESLOVEN: Hvis en sø skal oprenses eller udvides, eller hvis den skal anlægges i

et eksisterende naturområde (eng, mose mv.), vil en tilladelse efter naturbeskyttelsesloven

være nødvendig. Det samme er tilfældet hvis den skal anlægges i nærheden af fortidsminder,

vandløb, kyst eller større søer. Disse tilladelser skal indhentes hos amtet.

LANDBRUGSLOVEN: Ved anlæg af større søer på landbrugspligtig jord kræves der i nogle tilfælde

tilladelse efter landbrugsloven. Den skal gives af Jordbrugskommissionen.

VANDLØBSLOVEN: Hvis der foretages indgreb som kan påvirke afvanding af andre ejendomme,

kræves tilladelse efter vandløbsloven. Den administreres af kommunen.

SKOVLOVEN: Skal søen anlægges, udvides eller oprenses på fredskovspligtig jord, kræves en

tilladelse efter skovloven. Den administreres af det lokale skovdistrikt.

MILJØBESKYTTELSESLOVEN: Det kan i visse tilfælde kræve en tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven

at deponere det slam som graves eller pumpes væk ved oprensning af en sø. Sagsbehandlingen

foretages af amtet.

INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER: Hvis søen skal ligge i internationalt naturbeskyttelsesområde,

skal den myndighed som behandler ansøgningen efter de nævnte love vurdere

hvordan anlæggelse af søen påvirker de arter og naturtyper som er årsag til udpegningen af

naturbeskyttelsesområdet.

FREDEDE OMRÅDER: Ved anlæg eller udvidelse af en sø i et fredet område kræves der normalt

tilladelse fra Fredningsnævnet.

     

     

   

     

Startside | Perstrup | Historie | Gæstebog | Pilerensning | Vandhuller | Interesser | Belægning | Biologisk Rensning

Dette Websted blev sidst opdateret 16. september 2013